På Sjælland er der tusindvis af gamle boringer og brønde, som ingen længere bruger. De fleste af dem er ikke sløjfet. De bare… er der. Under indkørslen, under terrassen, bag ved stalden der for længst er revet ned. Usynlige, upåagtede – og potentielt skadelige. Sløjfning på Sjælland handler ikke om bureaukrati. Det handler om at lukke et hul, der ellers aldrig holder op med at være et problem.
Hvad en forladt boring egentlig er
En boring er en direkte kanal ned til grundvandet. Så længe den er i brug og vedligeholdes korrekt, er den forseglet og kontrolleret. Når den ophører med at blive brugt – typisk fordi ejendommen er blevet tilsluttet vandværk – forsvinder den kontrol. Dækslet ruster. Forerøret mister sin tæthed. Og den kanal, der engang leverede rent drikkevand, kan nu lede regnvand, pesticider, bakterier og hvad ellers overfladen byder på, direkte ned i det grundvandsmagasin, som naboens vandværk måske henter sit vand fra.
Det er ikke en teoretisk risiko. Det er en dokumenteret mekanisme, og det er præcis derfor lovgivningen kræver, at boringer sløjfes korrekt, når de tages ud af brug.
Sjælland har særlige forhold at tage hensyn til
Den sjællandske undergrund er domineret af kalk og ler. Kalkmagasinerne under især Midt- og Vestsjælland er vigtige drikkevandsressourcer for en stor del af befolkningen – herunder dele af Storkøbenhavn. Kalken er porøs og relativt sårbar over for forurening fra overfladen, og en usløjfet boring i dette område er ikke bare et lokalt problem. Det er en mulig indgang til et magasin, der forsyner langt flere end den pågældende ejendom.
Dertil kommer, at Sjælland er tæt bebygget og præget af mange ejendomme med lang historik. Gårde der er ombygget til boliger. Sommerhusgrunde der er blevet helårsbeboelse. Parceller hvor den oprindelige boring for længst er glemt, men ikke fjernet. Her er det ikke sjældent, at sløjfningsopgaven starter med at finde boringen, før den kan lukkes.
Hvad en korrekt sløjfning indebærer
Sløjfning er ikke at fylde noget jord i hullet og lægge en flise over. Det er en teknisk proces, hvor forerøret enten fjernes eller perforeres, og boringen fyldes med et tætnende materiale – typisk bentonit eller cementmørtel – lag for lag, så grundvandsmagasinerne forsegles mod hinanden og mod overfladen. Arbejdet skal udføres af en brøndborer med A-bevis og indberettes til Jupiter-databasen.
Ejere der er i tvivl om, hvorvidt der findes en gammel boring på deres grund, kan søge i Jupiter-databasen via GEUS’ hjemmeside. Er boringen registreret der, er der som regel også data om dens placering og konstruktion – oplysninger der er nyttige, når sløjfningsopgaven skal planlægges. Hos Aboring håndteres hele forløbet, fra lokalisering af den gamle boring til den afsluttende indberetning.
